Medlemsservice
 
 
 
 

Glemt password?

Medlemskab

Tidsskrift

Ordenshistorisk Tidsskrift udkommer ca. 2 gange om året.

Se en liste over indholdet her

Bogudgivelser

Ordenshistorisk Selskab står bag udgivelser af bøger med ordensrelateret indhold.

Se en liste over bøgerne her

Ordenshistorisk Forlag

Ordenshistorisk Forlag er et forlag som - uafhængigt af Ordenshistorisk Selskab - udgiver bøger om ordner og medaljer.

Se listen af udgivelser her

  Udskriv artikel

Mødereferat - Sovjetiske Dekorationer: Nutidens forskningsmuligheder

Ordenshistorisk Selskab afholdt den 16. november et møde om Sovjetunionens dekorationer og mulighederne for research.
Mødereferat - Sovjetiske Dekorationer: Nutidens forskningsmuligheder

Den Røde Fanes orden.
Foto: Wikipedia

Det er i år 100 år siden, at oktoberrevolutionen (25. oktober, 7. november efter den nye tidsregning) gik gennem Rusland, og bolsjevikkerne kom til magten. Fem år senere blev Sovjetunionen dannet. I den anledning havde mødet fokus på sovjetiske dekorationer.
Igor Korenev holdt et fortrinligt foredrag om forskningsmulighederne på området. Han mente, at de sovjetiske arkiver er blandt de arkiver, der gør det nemmest at finde frem til oplysninger om modtagere af ordener og medaljer.


Modtagere af dekorationer, tildelt af Forsvarsministeriet i forbindelse med 2. verdenskrig, kan efterforskes i arkiver og online. Det er muligt, men vanskeligt, at efterforske efterkrigstidsdekorationer. Det er ligeledes muligt at forske i dekorationer, tildelt af flåden, men dog nogle gange i begrænset omfang. Derimod er det ikke muligt at efterforske dekorationer, tildelt af NKVD, MVD og andre specialenheder. Civile dekorationer kan, med enkelte undtagelser, være vanskelige at finde oplysninger om.


Foredragsholderen gav en omhyggelig gennemgang af citationer, dekreter og andre relevante papirer vedrørende soldater, der havde modtaget ordener og medaljer. Han kom også ind på, hvem der kunne foretage indstillinger til dekorationer, herunder baggrunden for sådanne indstillinger fra regimentsniveau og opefter. En soldat var indstillet til et ur, men indstillingen blev undervejs ændret, så han blev i stedet indstillet til Den Røde Fanes orden. Endelig var der også eksempler på tildelinger af medaljer til sårede i tjenesten fra krigens tid; disse tildelinger fandt sted flere år efter krigen.


Foredraget blev ledsaget af en række effekter fra foredragsholderens samling. Et par tilhørere havde ligeledes medbragt sovjetiske dekorationer fra deres samlinger. Alt i alt en aften, hvor man gik beriget hjem.


Relevante gratis hjemmesider på russisk: