Medlemsservice
 
 
 
 

Glemt password?

Medlemskab

Tidsskrift

Ordenshistorisk Tidsskrift udkommer ca. 2 gange om året.

Se en liste over indholdet her

Bogudgivelser

Ordenshistorisk Selskab står bag udgivelser af bøger med ordensrelateret indhold.

Se en liste over bøgerne her

Ordenshistorisk Forlag

Ordenshistorisk Forlag er et forlag som - uafhængigt af Ordenshistorisk Selskab - udgiver bøger om ordner og medaljer.

Se listen af udgivelser her

Tilhørende Dokumenter
Tilhørende dokumenter

Christian VIIs Orden

- Ingen eksisterende
Båndguide

Klik her for at se en liste over bånd til danske ordener og medaljer.

Ordenshist. Samling

Den Ordenshistoriske Samling består af ordener og medaljer m.m. skænket til Selskabet.

Christian VIIs Orden

Efter Dronning Caroline Mathildes landsforvisning i 1772 var der behov for en husorden til at afløse Mathilde Ordenen. Christian VII indstiftede derfor den 21. oktober 1774 en orden som både kendes under navnet "Christian VIIs Orden" og "Ordenen Tessera Concordiæ".


Ordenen var udelukkende tiltænkt den kongelige familie. Den kunne tildeles både mænd og kvinder og blev båret i et bånd på brystet - for kvindernes vedkommende i en sløjfe.


Ordenstegnets udseende


Der kendes ingen bevarede eksemplarer af ordenstegnet, så beskrivelsen bygger hovedsageligt på samtidige malerier og på - meget varierende - nedskrevne beskrivelser.


Christian VIIs Orden - ordenstegn

Ordenstegnets formodede udseende

(efter Grandjean "De Kongelige Danske Ridderordener")

Ordenstegnet bestod af en kronet rund medaljon besat med diamanter. I midten kongens monogram på rød bund og herom kongens valsprog "Gloria ex amore patriæ". Medaljonen hvilede på et kors og under medaljonen var en emaljeret elefant.


På bagsiden af ordenstegnet er graveret "Tessera Concordiæ" ("Tegn på Enighed")


Der findes varierende beskrivelser af ordenstegnet.


Det var sandsynligvis meningen at relatere ordenen til både Elefantordenen og Dannebrogordenen, idet også båndet var en kombination af disse to ordeners bånd - blåt med hvide og røde kantstriber.


Brugen af ordenen forsvandt efter Enkedronning Juliane Maries død i 1796.


Der kendes ingen statutter for ordenen.


Kilder:

Grandjean, H.F "De Kongelige Danske Ridderordener" (1903)

Stevnsborg, Lars "Kongeriget Danmarks Ordener, Medaljer og Hæderstegn" (2005)