Medlemsservice
 
 
 
 

Glemt password?

Medlemskab

Tidsskrift

Ordenshistorisk Tidsskrift udkommer ca. 2 gange om året.

Se en liste over indholdet her

Bogudgivelser

Ordenshistorisk Selskab står bag udgivelser af bøger med ordensrelateret indhold.

Se en liste over bøgerne her

Ordenshistorisk Forlag

Ordenshistorisk Forlag er et forlag som - uafhængigt af Ordenshistorisk Selskab - udgiver bøger om ordener og medaljer.

Se listen af udgivelser her

Styrelsen
Præsident Vicepræsident
Sven Philip Jørgensen
Sven Philip
Jørgensen
Jan René Westh
Jan René Westh
 
Kasserer Medlem
Lars Søndergaard
Lars Søndergaard
Lars Stevnsborg
Lars Stevnsborg
Webmaster Suppleant
Michael Rindsig
Michael Rindsig
Anders Vidstrup
Anders Vidstrup
Medlemskab
Medlemskab

Bliv medlem...

Download som PDF

Vedtægter for Ordenshistorisk Selskabs Hæderstegn

Selskabets hæderstegn
Fotos: Jakub Kaja

§ 1. Indstiftelse


Ordenshistorisk Selskabs Hæderstegn er indstiftet den 27. april 1966.
Roset til Hæderstegnets bånd er indstiftet ved Selskabets 10-års jubilæum den 6. december 1972.


§ 2. Udformning


Hæderstegnet er udformet som en otteoddet stjerne med fire store og fire små strålebundter.
Avers: Et cirkulært midterfelt med bogstaverne OS – S indeholdt i O – og omkranset af laurbærblade.
Revers: Blank eller med fremstiller-stemplet MWM.
Hæderstegnet findes ikke officielt i miniature. Det er dog tilladt for egne midler at lade et sådant fremstille.
Hæderstegnet udleveres i et etui og der medfølger et diplom med angivelse af modtagerens navn, begrundelse for tildelingen samt datering.


§ 3. Grader


Hæderstegnet findes i fire grader:


  1. Guld i lyseblåt bånd med kantstriber i sølv
  2. Guld i lyseblåt bånd
  3. Sølv i lyseblåt bånd
  4. Bronze i lyseblåt bånd

§ 4. Tildeling


Hæderstegnet tildeles ordinære medlemmer efter enstemmig vedtagelse af Ordenshistorisk Selskabs Styrelse således:


  1. For 50 års medlemskab
  2. For 40 års medlemskab
  3. For 25 års medlemskab
  4. For 10 års medlemskab

Herudover kan Hæderstegnet tildeles med roset eller som roset til bestående Hæderstegn for særlig indsats for Selskabet eller for Ordenshistorien såvel i som udenfor styrelsen.


Hæderstegn i


Guld med roset:


- For helt exceptionel og eminent indsats ydet Selskabet og/eller Ordenshistorien.


Sølv med roset:


- For fremragende indsats ydet Selskabet og/eller Ordenshistorien.
- Afgående præsidenter efter mindst fire år.


Bronze med roset:


- For indsats ud over det sædvanlige ydet Selskabet og/eller Ordenshistorien.
- Afgående Styrelsesmedlemmer efter mindst fire år.
- Præsidenter for udenlandske selskaber.


Bemærkninger:


- En person kan normalt ikke tildeles flere Hæderstegn i samme grad.
Dette betyder, at bærere af Hæderstegnet - ved særlig påskønnelse – normalt ikke vil modtage et nyt tegn med roset, men en roset til det senest modtagne tegn.
Det er dog muligt i særlige tilfælde, at tildele et Hæderstegn med roset i højere grad end medlemmets anciennitet berettiger. I givet fald vil det pågældende Hæderstegn normalt ikke blive tildelt, når den tilsvarende anciennitet opnås.
- Ikke-medlemmer af Selskabet, herunder udlændinge, vil normalt blive tildelt Hæderstegn i bronze med roset - uanset omfanget af fortjenester overfor Selskabet og/eller Ordenshistorien.


Begrundelsen ”særlig indsats” kan være:


- Organisatorisk indsats ydet Selskabet såvel i som udenfor styrelsen.
- Indsats ydet Ordenshistorien: Fx litterære arbejder, initiering og gennemførelse af udstillinger eller andre væsentlige aktiviteter, betydelig økonomisk støtte eller virksomhed i øvrigt, der er omfattet af Selskabets formål.


§ 5. Bæreregler


Hæderstegnet bæres på venstre side af brystet i et lyseblåt bånd i almindelig dansk krydsbåndsmontering. Der er bærepligt ved Selskabets generalforsamling og efter særlig kundgørelse. Hæderstegnet kan i øvrigt bæres ved alle Selskabets arrangementer. Bæres flere grader, bæres højeste grad forrest. Hæderstegn med roset går forud for tilsvarende grad uden roset.


§ 6. Matrikel


Der føres en matrikel over modtagere af Hæderstegnet med angivelse af navn, klasse, motivering/begrundelse og dato for tildelingen.


§ 7. Øvrige bestemmelser


Tidligere erhvervede Hæderstegn vil fortsat kunne bæres i den form, de er modtaget. Det vil dog også være muligt, at få ombyttet tidligere markeringer på ordensbåndet til roset.


§ 8. Ikrafttræden


Nærværende vedtægter er fastlagt på et Styrelsesmøde den 19. marts 2012 til umiddelbar ikrafttræden og med forlæg i vedtægt af 16. april 1985 og senere noter.

__________________________________________________________________________


Udenfor disse vedtægter fastlægges en markering for Æresmedlemsskab.
Denne markering er ved vedtagelsen af ovennævnte ikke endeligt fastlagt.