Medlemsservice
 
 
 
 

Glemt password?

Medlemskab

Tidsskrift

Ordenshistorisk Tidsskrift udkommer ca. 2 gange om året.

Se en liste over indholdet her

Bogudgivelser

Ordenshistorisk Selskab står bag udgivelser af bøger med ordensrelateret indhold.

Se en liste over bøgerne her

Ordenshistorisk Forlag

Ordenshistorisk Forlag er et forlag som - uafhængigt af Ordenshistorisk Selskab - udgiver bøger om ordener og medaljer.

Se listen af udgivelser her

  Udskriv artikel

Kongeparret i Letland 28.-29. oktober

Kong Frederik og Dronning Mary er på statsbesøg i Letland.
Kongeparret i Letland 28.-29. oktober

Viesturs Ordenen
(Foto: Letlands præsidents hjemmeside)

Som traditionen byder, fandt en ordensudveksling sted på besøgets første dag.


På slottet i Riga modtog Kongen storkorset af Viesturs Ordenen, Letlands højeste militære orden. Dronningen fik tildelt storkorset af De tre Stjerners Orden, der er Letlands højeste orden.
Der blev også udvekslet en række andre danske og lettiske dekorationer til repræsentanter for de to lande.


I 1997 fik Kongen som Kronprins tildelt storkorset af De tre Stjerners Orden, og Guntis Ulmanis, præsident 1993-1999, blev ridder af Elefantordenen.
Guntis Ulmanis er i familie med Karlis Ulmanis (1877-1942), der var det uafhængige Letlands første regeringsleder fra 1918 og en række år frem; han var præsident 1934-1940, hvor Sovjetunionen besatte landet. Ulmanis blev deporteret til Rusland og siden til Centralasien, hvor han døde.


De tre Stjerners Orden blev indstiftet i 1924. Efter ophøret af Sovjetunionens besættelse af Letland blev ordenen genindstiftet i 1994. Viesturs Ordenen blev indstiftet i 1938 og blev genindført i 2004.