Medlemsservice
 
 

Glemt password?

Medlemskab

Tidsskrift

Ordenshistorisk Tidsskrift udkommer ca. 2 gange om året.

Se en liste over indholdet her

Bogudgivelser

Ordenshistorisk Selskab står bag udgivelser af bøger med ordensrelateret indhold.

Se en liste over bøgerne her

Ordenshistorisk Forlag

Ordenshistorisk Forlag er et forlag som - uafhængigt af Ordenshistorisk Selskab - udgiver bøger om ordener og medaljer.

Se listen af udgivelser her

Tilhørende Dokumenter
Tilhørende dokumenter

Den Væbnede Arms Orden

- Ingen eksisterende
Båndguide

Klik her for at se en liste over bånd til danske ordener og medaljer.

Ordenshist. Samling

Den Ordenshistoriske Samling består af ordener og medaljer m.m. skænket til Selskabet.

Den Væbnede Arms Orden

Efter afslutning af Kalmarkrigen mod svenskerne (1611-1613), besluttede Christian IV af belønne de adelsmænd der havde udmærket sig under krigen. Som resultat blev Den Væbnede Arms Orden indstiftet den 2. december 1616.


På indstiftelsesdagen blev der udnævnt 12 riddere (alle adelige), og dette er den eneste kendte udnævnelse.


Den Væbnede Arms Orden - ordenstegn

Eksempel på et ordenstegn
(Rosenborg Slot)

De 12 riddere var:


  1. Christen Friis
  2. Albret Skeel
  3. Jørgen Lunge
  4. Breide Rantzau
  5. Gert Rantzau
  6. Anders Bille
  7. Ditlev Rantzau
  8. Anders Sinklar (Andrew Sinclair)
  9. Jens Sparre
  10. Marqvardt Pentz
  11. Ulrik Sandberg
  12. Jørgen Skeel

Selve ordenstegnet er muligvis fremstillet og tildelt i 1617, da de kendte ordenstegn bærer dette årstal.


I 1634 tilbyder Christian IV de to tilbageværende riddere (Christen Friis og Albret Skeel) at de kan ombytte ordenen med Elefantordenen.


Ordenstegnets udseende


Tegnet består af en blåemaljeret arm i guld besat med diamanter og i hånden et sværd af jern. Tegnet bæres i et blåt bånd om halsen (forbundet til tegnet via 2 guldkæder).


Den Væbnede Arms Orden - prototype

'Prototype' på et ordenstegn
med Christian Vs monogram
(Rosenborg Slot)

Der kendes 3 bevarede ordenstegn - det ene tegn befinder sig i De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg Slot og det andet på det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød.


Det tredje (afbildet i Berghman) er i en ukendt privatsamling.


På Rosenborg Slot befinder der sig endvidere 'prototype' eksemplarer prydet med Christian Vs monogram, hvilket tyder på at man på et tidspunkt har overvejet at genoplive ordenen.


Der kendes ingen statutter for ordenen.









Kilder:

Grandjean, H.F "De Kongelige Danske Ridderordener" (1903)

Stevnsborg, Lars "Kongeriget Danmarks Ordener, Medaljer og Hæderstegn" (2005)

Berghman, Arvid "Nordiska Ordnar och Dekorationer" (1949)